Vaccination af kat

Vi anbefaler


Et årligt sundhedstjek - forbyggelse er bedre end helbredelse.

Derfor mener vi, at en årlig dyrlægeundersøgelse er den bedste og nemmeste måde at måske forebygge eller ihvert fald tidligt at opdage alvorlige sygdomme på.


En generel fysisk sundhedsundersøgelse består af kontrol af øjne, ører, tænder, slimhinder, lymfekirtler, hunddyrets yver, handyrets testikler, hud og pels. Dyrlægen lytter på hjerte, lunger og vuderer dyrets huld. Alt dette er inkluderet i prisen på en regelmæssig vaccination hos Møns Dyrlæger!


Har du som dyreejer spørgsmål, er du velkommen til at stille dem i konsultationen.



Vaccination inkl. sundhedsundersøgelse


Ved vaccinationen stimuleres dyrets immunforsvar til at forsvare sig mod den givne sygdom.

De dyreejere, som beskytter deres eget dyr optimalt, beskytter også de andre dyr, de møder på deres vej.

Kattevaccinen hos Møns Dyrlæger består lige som hundevaccinen af en "cocktail". Og der findes 2 slags vacciner.

Den ene beskytter imod:


  • Kattesyge (parvovirus)
  • Katteinfluenza (herpes- og calicivirus)

Den anden beskytter imod:


  • Kattesyge (parvovirus)
  • Katteinfluenza (herpes- og calicivirus)
  • Smitsom leukæmi (felin leukæmivirus, FeLV)*


* FeLV er ikke altid med i alle vacciner. Så hvis du vil være sikker, så spørg dyrlægen

Hvornår skal katten vaccineres?


Som hovedregel skal killingen basis-vaccineres. Dette sker oftest over 2-3 gange med ca. 4 ugers interval. Vi anbefaler, at killingen starter med sin første vaccine, når den er fyldt 12 uger. Når basis vaccinationerne er overstået, anbefaler vi, at katten bliver vaccineret en gang årligt.

Facebook


Følg os gerne på Facebook hvor vi viser lidt af hvad der sker hos os på klinikken.

Kontakt os

Storegade 97

4780 Stege

55 81 56 56

Åbningstider


Mandag - Fredag: 08:00 - 16:30

Lørdag: 08:00 - 12:00

Søn- og helligdage: Lukket

© Copyright. All Rights Reserved by Møns Dyrlæger